SEO er den korte betegnelse for søgemaskineoptimering, hvor man arbejder målrettet på at gøre en hjemmeside mere synlig i søgemaskinerne.
Som begynder vil man støde på rigtigt mange SEO begreber, som man ikke nødvendigvis har et forudgående kendskab til.
Der er rigtigt mange forskellige måder at gribe SEO an på, og der vil aldrig være ét bestemt facit. Er du begynder, er det vigtigt, at du først og fremmest har en forståelse for, hvordan søgemaskinerne fungerer.
Artiklen vil tage udgangspunkt i SEO for begyndere, hvor du vil blive introduceret for nogle af de vigtigste begreber.
Sådan fungerer søgemaskinerne
Først og fremmest er det vigtigt at være opmærksom på, at en søgemaskine er en dynamisk størrelse. Det betyder med andre ord, at søgemaskinerne ændrer sig konstant. Søgemaskinernes primære opgave er at levere de bedste og mest relevante søgeresultater for brugerne. Søgemaskinerne indekserer alle hjemmesider og fokuserer på en lang række faktorer og vurderinger af, hvilke hjemmesider der er mest relevante på baggrund af specifikke søgninger og søgefraser. Google og de øvrige søgemaskiner bliver bedre og bedre til at forstå hjemmesider, og de bliver samtidig dygtigere til at identificere forsøg på SEO manipulation.
Disse SEO begreber skal du kende til
Som begynder vil du på kort tid blive introduceret for rigtigt mange SEO begreber. I den forbindelse er der naturligvis nogle begreber, som er vigtigere end andre. Vi introducerer dig kort for de vigtigste begreber, som vil være nyttige at kende til:
- Black Hat SEO – Dette begreb tager udgangspunkt i, at man optimerer sin hjemmeside på en måde, som strider imod søgemaskinernes retningslinjer. Dermed er Black Hat SEO en kortsigtet løsning, hvor man risikerer at blive straffet af søgemaskinerne.
- White Hat SEO – Dette begreb er det modsatte af Black Hat SEO, hvor man arbejder med optimeringstiltag, som stemmer overens med søgemaskinernes retningslinjer. Det er den langsigtede løsning, som er mest effektiv til at opnå langsigtede og værdifulde placeringer i søgemaskinerne.
- Duplicate Content (DC) – Direkte oversat til dansk er der tale om dobbelt indhold, som søgemaskinerne slår hårdt ned på. Det er nemlig særdeles vigtigt, at alle sine sider og undersider er 100 % unikke, hvad angår tekstindhold, billeder m.m. Der findes forskellige plugins og værktøjer, som man kan bruge til at tjekke op på, om et website er ramt af Duplicate Content.
- Linkbuilding (indgående og interne links) – Når det drejer sig om SEO for begyndere, så kan man ikke komme uden om at sætte sig ind i at bygge links. Der findes i den anledning både indgående- og interne links.
Interne links er de links, som du laver internt på din hjemmeside. Det giver god mening at linke internt på sin hjemmeside, da det skaber et bedre flow og brugervenlighed for de besøgende og søgemaskinerne.
Indgående links er de links, som peger på dit hjemmeside fra andre hjemmesider. Ét link tæller som én anbefaling, hvilket er et vigtigt element, når man arbejder med SEO. Vær dog opmærksom på, at der er stor forskel på links, og at det langt fra er alle links, som er lige værdifulde.
Hos FirstSEO arbejder vi til dagligt med disse begreber, som vi mestrer på højeste niveau. Hvis du er begynder, hjælper vi dig gerne godt i gang med søgemaskineoptimering.